Fingerskema til blindskrift: grundrækkens taster og hvilken finger der trykker på hver tast

Grundrækkens taster

De otte grundtaster er A, S, D og F for venstre hånd og J, K, L og ; for højre. Fingrene hviler der mellem ordene og vender tilbage dertil efter hver strækning.

G og H er ikke grundtaster, fordi ingen finger hviler på dem; pegefingrene glider derover og kommer tilbage igen.

Håndstillingen betyder lige så meget som bogstaverne. Fingrene er let krummede, så fingerspidsernes puder rører tasterne, håndleddene holdes lige i stedet for at bøje opad, og tommelfingrene svæver over mellemrumstasten.

Hvorfor F og J har knopper

Kør en finger hen over F og J på næsten ethvert tastatur, og du mærker en lille hævet streg eller prik. Knopperne lader pegefingrene finde hjem uden at kigge: Sæt pegefingrene på knopperne, så falder de andre seks fingre af sig selv på de rigtige taster.

Oprindelsen er mere uklar, end de fleste artikler giver indtryk af. Man læser ofte, at June E. Botich opfandt knopperne, men hendes amerikanske patent (indleveret 2002, udstedt december 2003) beskriver noget andet: hævede kanter på ydersiden af grundrækkens grupper, ved A og ved semikolon. Vi kunne ikke finde en primærkilde, der krediterer nogen for markeringerne på F og J.

Hvis et tastatur, du bruger, har markeringerne et uventet sted eller slet ingen, så tjek, hvilke bogstaver dine pegefingre hviler på, før du begynder, for alle de andre fingre tager deres position ud fra de to.

Hvorfor grundrækken er ASDF JKL;

Grundrækken er den midterste bogstavrække, og på QWERTY lander den på A S D F og J K L ;, fordi det er der, fingrene falder, når begge hænder ligger midt på tastaturet med et mellemrum til G- og H-kolonnerne. Den blev ikke valgt, fordi det er almindelige bogstaver. På QWERTY ligger kun en håndfuld af de hyppigste engelske bogstaver der, og det er netop hele kritikken fra de alternative layouts (vores artikel om layouts har dokumentationen).

Den midterste række er det rigtige sted at hvile, fordi alle de andre bogstavrækker er én strækning væk. Blindskrift med grundrækken er gammelt: Wikipedia krediterer Frank Edward McGurrin for angiveligt at have opfundet det i 1888.

Det komplette fingerskema for et amerikansk QWERTY-tastatur

Dette er standardfordelingen, som den undervises. Hver finger arbejder i en kolonne, der hælder lidt mod venstre nedad, fordi rækkerne på et standardtastatur er forskudte.

Talrækken

Øverste række

Grundrækken

Nederste række

Tomler og ændringstaster

Mellemrumstasten tager du med en af tommelfingrene. Alt, Option, Cmd og Windows-tasten går til den nærmeste tommelfinger; Ctrl går til lillefingeren i samme side.

Shift: altid den modsatte hånd

For at skrive et stort bogstav eller et Shift-tegn holder du Shift nede med lillefingeren på den hånd, der ikke trykker på bogstavet. Et stort T er højre Shift plus venstre pegefinger; et stort J er venstre Shift plus højre pegefinger; ! er højre Shift plus venstre lillefinger på 1; ( er venstre Shift plus højre ringfinger på 9.

Selvlærte skrivere bryder denne regel oftere end nogen anden. Hvis du holder venstre Shift til alt, skal din venstre lillefinger trykke på Shift og A, Q eller 1 på samme tid.

Er standardskemaet det eneste rigtige?

Nej. Det er en konvention, der er arvet fra skrivemaskinen, og nogle dele af det giver mindre mening på et moderne tastatur.

De forskudte rækker er det tydeligste eksempel. På en skrivemaskine var rækkerne forskudt i forhold til hinanden (med tre ottendedele, tre sekstendedele og tre ottendedele tomme på Sholes' tidlige konstruktion) for at give plads til armene under hver tast. Computertastaturer har ingen arme, men beholdt forskydningen, og de skrå fingerkolonner kommer derfra. På et delt eller ortolineært tastatur, hvor tasterne sidder i lige kolonner, bliver skemaet enklere: Hver finger tager sin kolonne, punktum.

Talrækken har mere end én tradition. Skemaet ovenfor er den mest udbredte moderne version. Wikipedia beskriver en ældre metode, der er undervist siden 1960'erne og muligvis tidligere, hvor venstre lillefinger tager 1 og 2, ringfingeren 3, langfingeren 4 og venstre pegefinger 5 og 6, mens pegefingeren i højre side tager 7 og 8, langfingeren 9, ringfingeren 0 og lillefingeren alt længere til højre. En tredje stil blander de to. Disse skemaer afspejler sandsynligvis tidlige skrivemaskiner, der ikke havde nogen 0- eller 1-tast, snarere end noget ved hænderne.

Forskning i almindelige skrivere støtter en afslappet tilgang. I et studie fra Aalto-universitetet i 2016, der fulgte hænder og øjne hos 30 skrivere, var det, der adskilte de hurtige, konsekvens: De trykkede på hvert bogstav med den samme finger hver gang og holdt hænderne i ro. Antallet af fingre, de brugte, forudsagde ikke deres hastighed. Det gør ikke skemaet meningsløst. Det er den nemmeste vej til en konsekvent fordeling, fordi nogen allerede har truffet alle beslutningerne for dig.

Fornuftige variationer

Disse afvigelser er almindelige blandt dygtige skrivere og koster lidt eller intet:

• 6-tasten med højre pegefinger. Mange skemaer giver den til begge hænder. Vælg én, og hold dig til den.
• B med højre pegefinger. B sidder omtrent mellem de to pegefingre, og ord som "bring" eller "number" kan flyde bedre på den måde. Igen: Vælg én gang.
• Mellemrumstasten med kun én tommelfinger. De fleste skemaer viser skiftevis tomler, men det er ikke et krav, og én tommelfinger er en helt konsekvent fordeling.
• Enter med højre ringfinger eller lillefinger, alt efter hvilken der når den uden at flytte hånden.
• Tasterne yderst til højre ([ ] \ og Backspace) med en lille håndbevægelse i stedet for en strækning.

Disse variationer giver reelle problemer:

• At trykke på C med pegefingeren. Venstre pegefinger ejer allerede fire taster i nederste og øverste række plus F og G. Giver du den også C, er den ofte det forkerte sted.
• At trykke på P eller taltasterne med den finger, der tilfældigvis er tættest på, en fordeling, der skifter med sammenhængen.
• At bruge én Shift-tast til alt, som beskrevet ovenfor.

Sådan ser du, om en variation skader dig: Tag en 1-minuts test, og se på taster med flest fejl på resultatskærmen. En tast, der bliver ved med at dukke op der, er som regel en tast, du ikke har lagt dig fast på en finger til.

En bemærkning om ISO-tastaturer

Skemaet ovenfor gælder et amerikansk (ANSI) tastatur. De fleste britiske og europæiske tastaturer følger det fysiske ISO-layout, som har én tast mere: 105 i stedet for 104 på tastaturer med Windows-taster. De forskelle, der ændrer din fingersætning:

• Der er en ekstra tast mellem venstre Shift og Z. På et britisk layout rummer den \ og |. Venstre Shift er kortere, så din venstre lillefinger skal strække sig mindre for at nå den, og det er let at ramme den ekstra tast ved et uheld, når du lige har skiftet.
• Enter er en høj tast, der spænder over to rækker, og på det britiske layout sidder der en # ~-tast ved siden af. Begge hører til højre lillefinger.
• På et britisk layout bytter @ og " plads (" på Shift+2, @ på Shift+'), og £ ligger på Shift+3.

Bogstavernes fordeling ændrer sig ikke mellem ANSI og ISO. Kun taster under lillefingrene flytter sig, og derfor giver skift mellem de to lillefingerfejl i starten.

Sådan bruger du skemaet

Vores begynderguide til blindskrift har en plan på to uger bygget op om dette skema. Hvis du allerede skriver med en blanding af fingre, hjælper vores indlæg om blindskrift vs. pegefingermetoden dig med at afgøre, om du skal lære det forfra.

Når bogstaverne sidder automatisk, er talrækken og symbolerne et projekt for sig. Taltesten viser på et minut, hvor solid din øverste række er, og øvelsessiden bygger øvelser ud fra de taster, du faktisk rammer forkert. Programmører vil gerne læse vores indlæg om symboler og blindskrift.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke er de 8 taster i grundrækken?

A, S, D og F for venstre hånd og J, K, L og semikolon for højre hånd. Tommelfingrene hviler på mellemrumstasten, som ikke regnes med som grundtast.

Hvorfor er det vigtigt at bruge grundrækken?

Den giver hver finger et fast udgangspunkt én strækning fra dens andre taster, så du kan finde ethvert bogstav ved følelsen i stedet for med øjnene. Det er tilbagevenden dertil efter hver strækning, der holder fordelingen konsekvent.

Hvilken finger skal trykke på mellemrumstasten?

En af tommelfingrene. Nogle skrivere skifter og bruger tommelfingeren på den hånd, der ikke skrev det sidste bogstav; andre bruger den samme tommelfinger hver gang. Begge dele virker, hvis du er konsekvent.

Hvordan skal hænderne placeres, når jeg skriver?

Fingrene krummede og let hvilende på grundtasterne, pegefingrene på knopperne på F og J, håndleddene lige og ikke bøjet opad, og tommelfingrene over mellemrumstasten.