Colemak vs. Dvorak vs. QWERTY: hvad dokumentationen siger

Hvad layoutene ændrer på papiret

QWERTY stammer fra 1870'erne og blev formet af sin tids skrivemaskiner, ikke af en analyse af hænderne. Dvorak (patenteret 1936) og Colemak (udgivet 2006) blev begge designet ud fra bogstavhyppigheder: Læg de almindelige bogstaver under hvilende fingre, giv lillefingrene lidt at lave, og undgå akavede sekvenser.

Det mest omtalte mål er brugen af grundrækken. Colemak-projektets egen analyse siger, at Colemak bruger grundrækken 14 % mere end Dvorak og 122 % mere end QWERTY; med andre ord holder QWERTY et godt stykke under halvt så meget af skrivningen på grundrækken som Colemak. Den samme analyse lader fingrene bevæge sig 10 % længere på Dvorak end på Colemak og 102 % længere på QWERTY, så begge alternativer omtrent halverer QWERTYs fingerafstand. Det er designerens tal på designerens tekstkorpus, og andre analyseværktøjer vægter fingrene anderledes, men ingen bestrider retningen.

Så er der bigrammer med samme finger, hvor én finger skal trykke på to taster efter hinanden. QWERTY har mange af dem ("ed", "un", "ce"), og de er langsomme, fordi fingeren skal løftes og flyttes før det andet tryk. Colemaks analyse opgør skrivning med samme finger som 60 % hyppigere på Dvorak og 340 % hyppigere på QWERTY end på Colemak. Dvorak accepterer flere af dem til gengæld for streng veksling mellem hænderne: vokaler på venstre hånds grundrække, almindelige konsonanter på højre.

Det største datasæt om skrivning, vi kender til, omfatter kun QWERTY, men det har alligevel betydning for diskussionen. Dhakal m.fl.'s analyse fra 2018 af 136 millioner tastetryk fandt, at timingen af bogstavpar skrevet med skiftende hænder korrelerede med den samlede hastighed med r = -0,72, mens gentagne bogstaver kun korrelerede med -0,32. Dvorak maksimerer vekslingen. Colemak foretrækker "rul" med samme hånd på nabofingre, som "st" eller "ne", ud fra teorien om, at et rul er endnu hurtigere. Begge lejre kan henvise til det studie, og ingen af dem kan afgøre diskussionen med det.

Er Dvorak hurtigere end QWERTY?

Her er dataene tynde, og det siger vi hellere ligeud end at lade som om.

Der findes intet stort, kontrolleret studie, der sammenligner erfarne Dvorak- eller Colemak-skrivere med erfarne QWERTY-skrivere. Flådens eksperiment fra 1944, som Dvoraks tilhængere henviser til, blev udført af August Dvorak selv. Studiet fra General Services Administration, som QWERTYs forsvarere henviser til, blev gennemført af Earle Strong i 1956 med omkring ti skrivere pr. gruppe, og Strong var offentligt kendt som modstander af nye tastaturdesign. Økonomerne Stan Liebowitz og Stephen Margolis gennemgik historien i 1990'erne og konkluderede, at de bedre dokumenterede eksperimenter tyder på en lille eller ingen fordel for Dvorak. Alt siden da er selvrapporteringer og ranglister, og begge dele er selvudvalgte: Dem, der lægger Colemak-hastigheder op, er dem, der holdt fast i Colemak.

Det ene tal fra Strongs studie, der er værd at huske, er prisen. Ifølge Liebowitz og Margolis havde hans ti omskolede skrivere brug for "well over 25 days of four-hour-a-day training" (et godt stykke over 25 dages træning fire timer om dagen) for at indhente deres gamle QWERTY-hastighed, hvilket er mere end 100 timer, og derefter forbedrede de sig langsommere med yderligere Dvorak-træning, end den tilsvarende QWERTY-gruppe gjorde med yderligere QWERTY-træning. Studiet er lille, og forfatteren var ikke neutral, men indhentningstiden er den del, som folk, der skifter, stadig genkender.

Det, som folk, der har skiftet, konsekvent beskriver i deres egne beretninger, har den samme form: Erfarne skrivere genvinder deres gamle hastighed over uger til måneder, lander tæt på den og siger, at skrivningen føles mere glidende.

Vi har endnu ikke nok egne brugere, der har skiftet layout, til at bidrage til det, og vi vil ikke offentliggøre en sammenligning ud fra et par dusin resultater. Hvert layout her registrerer den samme statistik pr. tast og pr. bogstavpar, så når tallene findes, vil de vise, hvor tiden går, og ikke kun overskriften.

Altså: komfort, sandsynligvis; hastighed, egentlig ikke. Hvis "det føles mere glidende" er en måned værd for dig, er det en rimelig handel.

Er Colemak det værd? Læringskurven

Et skifte koster mere, end folk forventer.

Det sædvanlige mønster i logbøger fra folk, der skifter, er et brat fald den første uge, hurtige fremskridt de næste par uger og en lang hale, hvor de sidste 10 WPM tager længere tid end de første 50. Colemak-projektet siger selv, at indlæringstiden varierer fra person til person. Colemak beskrives generelt som det nemmeste skifte for QWERTY-skrivere, fordi kun 17 taster flytter sig, Z, X, C og V bliver, hvor de er, og det samme gør de fleste tegnsætningstaster, bortset fra semikolon, som flytter derhen, hvor QWERTY har P. Dvorak flytter næsten alt, også tegnsætningen: Apostrof, komma og punktum tager QWERTYs Q, W og E, og parenteserne ryger op i talrækken.

Den skjulte pris er alle de andre tastaturer: din bærbare, en kollegas maskine, den fælles terminal på arbejdet. Nogle holder begge layouts i fingrene; mange oplever, at deres QWERTY forringes for en tid. Hvis du skriver på maskiner, du ikke selv styrer, betyder det mere end nogen procentsats for grundrækken.

Den skjulte fordel, og den vi ville lægge vægt på, er, at det at lære om tvinger en korrekt fingersætning frem. Masser af QWERTY-skrivere på 50 WPM har vaner (pegefinger på "c", ringfinger på "p"), der sætter et loft for dem. Et nyt layout betyder, at du lærer hver tast forfra med den rigtige finger, og nogle beretninger om, at "Colemak gjorde mig hurtigere", handler i virkeligheden om, at "det at lære det ordentligt gjorde mig hurtigere". Det kan du få billigere på QWERTY: Vores øvelser går efter de taster, dine resultater viser, at du rammer forkert.

Varianterne

Colemak-DH flytter D og H ud af de midterste kolonner, hvor pegefingrene strækker sig indad, og ned i nederste række, hvor de nås ved at krumme fingeren. Det blev udviklet af Colemak-fællesskabet, findes i ANSI- og ISO-versioner og er blevet et populært udgangspunkt for nye elever. Vi har begge versioner, fordi den ekstra tast på ISO-tastaturer ændrer, hvor de flyttede taster lander.

Workman (2010) følger Colemaks tilgang og tilføjer en straf for sidelæns strækninger med pegefingeren. Dets egne tal lægger 6 % af tastetrykkene på de to midterste kolonner mod 12 % for Colemak. Det ændrer 21 tegn i forhold til QWERTY, og semikolon er et af dem: Det flytter fra grundrækken derhen, hvor QWERTY har P. Vi har Workman; få bruger det.

BÉPO er det franske layout i Dvoraks ånd, bygget til franske bogstavhyppigheder og optaget i AFNOR's tastaturstandard fra 2019. AZERTY og QWERTZ er ikke alternative layouts i den forstand; de er regionale slægtninge til QWERTY, og at emulere dem handler mest om at placere bogstaverne med accent og tegnsætningen der, hvor en fransk eller tysk skriver forventer dem.

Sådan fungerer layoutemuleringen her

Browseren rapporterer den fysiske tast, du trykkede på, som en tastekode (for eksempel KeyJ), uanset hvad dit styresystem mener, at tasten betyder. Emuleringen oversætter den kode til det tegn, det valgte layout placerer der, så du kan øve Colemak på et QWERTY-tastatur uden at ændre noget i styresystemet og uden klistermærker. Resultatet registrerer, hvilket layout der blev emuleret, delingskortet viser det, og tastaturkortet under testen tegnes om i det layout, så du kan kigge på det i stedet for på tasterne.

Det er også grunden til, at personlige rekorder og historikfiltre holdes adskilt pr. layout. En Dvorak-dag og en QWERTY-dag er forskellige data, og en model for svage taster, der blandede dem, ville træne bogstavpar, der kun er langsomme på det layout, du ikke bruger.

En begrænsning, vi vil sige ligeud: Tasteloggen kan ikke skelne en emuleret Colemak-runde fra en QWERTY-runde skrevet af en, hvis styresystem allerede er sat til Colemak. Begge ankommer som den samme strøm af tastekoder. Ranglisterne skelner endnu ikke mellem layouts, så betragt en layoutbetegnelse på et delt resultat som selvrapporteret.

To begrænsninger mere. Der er ingen emulering til hindi eller andre indiske layouts, så til skrivetestene på hindi indstiller du Inscript eller Unicode Remington GAIL i dit styresystem, og vi læser det, det frembringer. Kruti Dev, som nogle eksamensbekendtgørelser nævner, er en ældre skrifttype uden Unicode, der skrives med en tastefordeling i Remington-stil; dens output er ikke Unicode-devanagari, så det passer ikke med vores testtekst. Og emuleringen oversætter kun enkelte taster, så et tegn, som dit layout når via en kombination med en død tast, kræver, at layoutet er indstillet i dit styresystem.

Hvad er det bedste tastaturlayout til at skrive?

Hvis dine håndled eller fingre gør ondt på QWERTY: Prøv Colemak-DH i en måned med emulering på Colemak-DH-testen, før du ændrer noget i dit styresystem. Den mindre bevægelse er reel, og du ved inden for et par uger, om dine hænder foretrækker det.

Hvis du vil være hurtigere: Bliv på QWERTY, og brug måneden på øvelsesplanen. Ret fingersætningen, og træn de langsomme bogstavpar. Gevinsten er større, og den kan bruges på alle de tastaturer, du rører ved.

Hvis du er programmør: Layouts flytter også symboler, og Dvorak flytter parenteserne og meget af den tegnsætning, du bruger mest. Blindskrift for programmører dækker det; placeringen af symboler betyder mere for kode end placeringen af bogstaver.

Hvis du lærer fra bunden: Det er et reelt valg, for du har intet at lære om. Colemak-DH er det, vi ville vælge til en engelsk skriver, der starter i dag. Vi vil også sige, med en vis beklagelse, at QWERTY på hvert eneste lånte tastatur resten af livet er et stærkere argument, end det lyder.

Det, vi vil bede dig om ikke at gøre, er at skifte, fordi et skærmbillede af en rangliste viste en Colemak-skriver på 180 WPM. Den skriver ville med stor sandsynlighed også være hurtig på QWERTY.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg prøve Colemak eller Dvorak uden at ændre mine tastaturindstillinger?

Ja. Testene til Colemak og Dvorak omlægger dine taster i browseren, så intet ændres i dit styresystem.

Hvor lang tid tager det at skifte fra QWERTY til Colemak?

De fleste beretninger beskriver uger for at nå en brugbar hastighed og en til nogle få måneder for at komme tilbage til den gamle, med stor variation fra person til person.

Beholder Colemak QWERTYs genveje?

For det meste. Z, X, C og V bliver, hvor de er, så fortryd, klip, kopiér og indsæt flytter sig ikke. Dvorak flytter dem.